Y E A H #3

Så står jeg her.

Med et rimelig godt CV, 7 års erfaring godt pakket ned i den imaginære rygsæk og egentlig ikke så forfærdelig meget andet. Jeg har sagt farvel til kollegaer, projekter og kantineordning, afleveret min computer og mit adgangskort. Jeg hører ikke længere til nogle steder, sådan rent professionelt. Endnu.

Det føles lidt, som da jeg for lidt for mange år siden, stod på en lille planke 134m over jordoverfladen og en overentusiastisk new zealænder skreg 3 . 2 . 1 . BUNGEEEEE. Jeg vidste jo inderste inde godt, at den elastik nok skulle holde mig i live. Alligevel føltes det et kort øjeblik ganske uovervejet og unødigt risikabelt. I dag, som jeg netop er gået ud af den så velkendte svingdør en sidste gang, hvisker min indre tryghedsnarkoman igen “er det nu klogt?”. Jeg råber et stort “selvfølgelig” tilbage.

Det er mærkeligt, vemodigt og godt.

Don’t complain, create

Noget af det der står øverst på min ønskeseddel er en skuffe fuld af konfetti. Grunden hertil findes i dagens fredagsinput; En talk fra 99U konferencen fra nogle år tilbage:

Tina Roth Eisenberg: Don’t Complain, Create

Det er efterhånden et år siden jeg så denne talk første gang og jeg har efterfølgende set den en hel del gange – især når jeg har brug for en peptalk og at blive mindet om, at livet er en leg.

Jeg er ret inspireret af mennesker, som gør ting, mest fordi det føles rigtig for dem og fordi de ikke kan lade være. Dem, som tør og får succes fordi de er autentiske og entusiastiske. Tina Roth Eisenberg hører bestemt i den kategori. Hun har en designblog swiss-miss, et firma Tattly som producerer falske tatoveringer designet af kunstnere og grafiske designere, har udviklet en “to-do” app teuxdeux, har startet en verdensomspændende morgenmadsfordrags serie for kreative typer (som de selv kalder den) creativemornings. Altså blandt andet.

En af hendes pointer er, at vi alle har en superkraft og at mennesker, som er succesfulde til det de gør, ofte ret hurtigt kan sætte fingeren på, hvad deres hemmelige superkraft er. Min superkraft? Jeg er god til at lytte og sætte mig ind i andres situation og behov. Tror jeg.

Find Tine Roth Eisenbergs talk her og vend gerne tilbage hertil og fortæl mig, hvad din superkraft er.

God weekend.

På en fredag

På en fredag blev vi ejere af et fint lille hus med en have, som netop da vi ankom lå badet i det skønneste sollys.

Husejere. Det føles stort, vildt og voksent.

Det er en mærkelig fornemmelse at tage ejerskab over et sted og hvor forskelligt man egentlig gør det. Jeg var stille de første timer, overvældet og på samme tid ivrig efter at komme igang med at gøre stedet vores. Jeg kunne næsten fysisk mærke, hvordan jeg lige så stille gik mere og mere afslappet i rummene. Min mand agerede måske lidt på samme måde. Vores ældste dreng indtog huset med det samme – valgte værelse, inspicerede jordbærmarken og fandt en junglesti i vores have (ingen af os vidste, at huset blev solgt inkl. en mindre bestand af farlige løver og sultne krokodiller).

Selvom det lige nu kan føles som om der er lidt langt tid til, at der er lagt nye gulve og flyttelæsset er båret ind, glæder mig helt ned i maven til at begynde hverdagen lige der. Jeg tror ikke, jeg er den eneste, for da vi søndag pakkede bilen og kaldte på børnene med beskeden om, at vi skulle hjem, kiggede vores ældste på mig og sagde; “men vi er jo hjemme?!”.

At plante om

Det er 35 dage siden jeg skrev teksten til dette indlæg. 35 dage, som vi – foruden hverdagsliv, fødselsdag, bryllupsdag og sygdom i forskellige afskygninger – har brugt på at købe et hus, sætte en lejlighed til salg, opsige to job og få øjnene op for nye spændende muligheder. De 35 dage skulle gå før netop de ord var til andre end os selv. De hører dog til her.

Det føles stort. Og så alligevel ikke.

Om lidt krydser jeg Storebælt for hvad der lige nu føles som sidste gang. Det er det ikke – langt fra, men det føles sådan.

Alt for tidligt i morges trådte jeg ind i det hus, som jeg håber bliver vores. Langt fra alt vi kender som hjem, som vores børn altid har kendt som hjem. Og tæt på alligevel. Tæt på bedsteforældre, andre gode venner og tæt på ro og lys.

De sidste fire år har vi tænkt, planlagt, drømt og ladet være. Det føltes som om vi ville rykke alt op med roden. Voldsomt og ugennemtænkt.

Det gør det ikke længere. Der vil være konsekvenser. Selvfølgelig vil der det. Pludselig vil der være cirka lige så langt til ‘Center syd’, som vi i øjeblikket har til Rådhuspladsen. Lækker thai take-away bliver en udflugt, lige som café latté og det lune knasende italienske hvedebrød gør det. Vi skal sige på gensyn og farvel. Og særligt børnenes farvel har givet mig bekymringer. Det gør det stadig, men mindre end for en måned eller to siden.

Vi rykker ikke op med roden. Vi planter om.

Abstract: The Art of Design

Min ældste dreng var 3 år og 355 dage da han første gang spurgte om fredag slik. Taget i betragtning at mange har fortalt at fredag slik blev indført ca. samme uge som der var børnehavestart var jeg egentlig ret imponeret. Til gengæld ender hans lillebror så nok med fredags slik start i vuggestue alderen. Glæden/ulempen ved at være to’er.

Pointen er egentlig, at da fredags slik konceptet nu er indført herhjemme, vil jeg forsøge at lave mit eget lidt sunde alternativ, nemlig at dele en lille anbefaling hver fredag. Det kan være et kreativt og/eller inspirerende menneske, en artikel, en dokumentar, en podcast eller et design. Og sikkert meget andet.

Så altså, min første anbefaling er en Netflix dokumentarserie;

ABSTRACT: THE ART OF DESIGN

Se trailer lige her.

Den kreative proces er for mig mindst lige så interessant som det endelige resultat. Hvilke begivenheder og steder har været med til at forme en kreativ stil? Hvilke redskaber og arbejdsprocesser leder til dét unikke resultat? Hvad er kreativitet egentlig?

Der er otte programmer, hver med et emne og en designer. Illustration – Christoph Nieman, Skodesign – Tinker Hatfield, Scenografi – Es Devlin, Arkitektur – Bjarke Ingels, Bildesign – Ralph Gilles, Grafisk Design – Paula Scher, Fotografi – Platon og Boligindretning – Ilse Crawford.

Jeg har indtil videre set illustration og fotografi, som jeg varmt kan anbefale. Programmerne er flotte, interessante og så er opbygningen påvirket af den enkelte person de omhandler. Grafikken og fortællemåden tilpasser sig ligesom i forhold til den designer programmet omhandler.

Hvis du har fået lyst til at se den – hvilken ville du så starte med?

God weekend,

 

Y E A H #2

Må man egentlig godt skrive Y E A H når man lige har gjort sig selv til jobsøgende?

Hvis ikke, så undskyld – men jeg kan simpelt hen ikke lade være.

Jeg har altid haft brug for tryghed og fundet en ro i det velkendte. Jeg har altid haft lidt svært ved at glæde mig til spændende ting – ting som jeg måske har jublet over at skulle, men som alligevel har givet anledning til mavekneb og ængstelser, når dagen stille og rolig kom tættere på.

Jeg har nydt godt af den trygge ramme på mit – nu snart tidligere – job. Jeg har haft gode projekter, skønne og dygtige kollegaer og en misundelsesværdig frokostordning. Jeg har været med til at vinde en lyspris, stået på toppen af en orange forbrændingssilo midt om natten i frostgrader, jeg har været med til at vinde konkurrencer, haft ansvar på store vigtige projekter og oplevet inspirerende samarbejder. Ikke mindst har jeg lært et speciale fra bunden af nogle af de bedste.

Jeg har også haft perioder med alt for lidt at lave – og med alt for meget at lave, en ledelse som ikke interessede sig for vores speciale og andre der gjorde – og en nærmest årlige reorganisering, som få af os på gulvet kunne se meningen med.

Jeg har haft en god arbejdsplads de sidste 7 (!) år og jeg trænger nu til at gøre noget nyt, arbejde i en anden konstellation og få ny energi.
 
Jeg ved ikke, hvad jeg skal nu. Hvilke muligheder der byder sig eller hvad jeg selv kan skabe, men jeg er spændt. Rolig og spændt.

Det er derfor jeg siger Y E A H.

 

 

Fem om mig #3


#1 Jeg var på min første Roskilde Festival da jeg var 35. En fredag med en stille silende regn, varm suppe, velsmagende og lækkert musik.

#2 Ja, jeg er 35 og rimelig cool omkring det. Jeg er jo dermed "kun" halvvejs mod de 70.

#3 Jeg er typen som kan lytte til den samme musik tusinde gange, gense film og nyde at læse en bog igen og igen.

#4 Jf. ovenstående har jeg dermed også nærmest soundtracks til forskellige perioder af mit liv. Fx hørte jeg Ella Fitzgerald gennem en hel eksamens periode på uni, mens Foo Fighters danner mit lydbillede til minder fra sommeren 2011.

#5 Jeg var en af de omkring 10 mennesker i verden, som i en periode i starten af 00'erne var overbevidst om at minidisc'en var det mest geniale musikmedie. Lille, kompakt og uden risiko for ridser eller båndsalat. Oh yes!

Fra ord til handling

Vi har snakket længe. Tænkt, konsekvensberegning og stået absolut stille imens.

De sidste tre-fire år har vi været på vej videre fra vores lejlighed i skønne København mod mere plads og en mulighed for at sætte vores to drenge (ja, egentlig alle mine tre drenge) på græs. Vi har virkelig haft svært ved at svare på, hvor vi gerne vil bo, hvad vi skal arbejde med, hvordan man flytter to børn og sig selv og måske også hvorfor vi skal ændre på det vi har.

Når jeg står der midt i tankerne kan det for mig føles svært at omsætte ord til handlinger. Det føles på mange måder helt vildt farligt.

Og måske er det farligt? Men måske er det mere farligt at lade være? Og hvor farligt kan det egentlig være, når det handler om på en eller anden måde at flytte en lille familie på fire, som er vokset fra den nuværende situation?

Vi har endelig fundet nogenlunde ud af hvorfor, hvor og hvad og vi regner med at lærer hvordan hen af vejen. Og det føles ret fantastisk at gøre noget.

Måske er det derfor jeg fuld af ord og lyst igen?

Colour combo . 


TAINTED SKY

R157 . G128 . B146 / R57 . G42 . B45 / R243 . G220 . B197 /  R229 . G182 . B174 / R106 . G71 .B70

Jeg startede i efteråret med at samle lidt farveinspiration, men jeg fortalte måske aldrig helt, hvorfor, hvordan jeg bruger det og hvordan andre måske kan bruge det.

Jeg har længe været det man måske kan kategorisere, som en klassisk arkitekt. Ganske sort/hvid med et twist af grå (antracit helst). Jeg er varmet op til farver. Jeg har måske endda en lille smule brug for dem.

Jeg elsker at gå på opdagelse i farvekombinationer og derfor forsøger jeg nu at samle mine egne farvekombinationer under mit Colour Combo tag – og andres på min pinterest her.

For hvert farve skriver jeg farvekoderne i rgb. Det vil sige, at farverne let kan bruges uanset om man arbejder i Adobe, Office eller andre grafiske programmer.

Gemmer du inspirerende farvekombinationer?

_

English recap

I try to collect some colourinspiration. You can find my own colour combos on the blog under the tag Colour Combo and others on my Colour Combo pinterest board here.

I will share the colourcodes in RGB.