2 0 1 6 

Det er lang tid siden jeg har været her. Livet er på mange måder kommet i vejen. Ikke på en dårlig måde, bare på den der opstart-efter-barsel måde, hvor vi i hvert fald lige har skullet finde ud af at være i en ny hverdag. Jeg tror ikke helt, vi har knækket koden endnu, men jeg kan mærke det kommer langsomt snigende.

Der har været alt alt ALT for mange tanker i 2016. En evig vekselvirkning mellem lykkeglimt skabt af mine mænd som fra i år tæller tre vidunderlige skabninger og evige analyser særligt rettet mod den sidst tilkomne, som i virkeligheden nok havde fortrukket at blive trygt i min mave i tre-fire måneder ekstra.

Jeg har stået op for mit eget værd arbejdsmæssigt og trådt tilbage til hvad jeg egentlig formodede var en fuser, men som jeg stille tror på vil udvikle sig, om ikke til et festfyrværkeri, så i hvert fald en solid base.

Og så har jeg en masse ideer til, hvad jeg egentlig gerne vil med det her rum. Nu skal der prioriteres og gøres klar. Mere om det i 2017.

Jeg har som mange andre fået Hella Joofs Papmaché-reglen i julegave og selvom jeg ikke har læst den færdig endnu, har jeg allerede en klar intention om at leve mit 2017 efter Glimmer-reglen. Taknemmelighed.

Og jeg har tænkt mig at starte med 2016, for ja der var mange minutter jeg gerne havde byttet. Men TAK! For vidunderlige kommentare fra min tre-årige, kys og kram i massevis, de uendelig mange smil fra min lille baby, som er bestemt, målrettet, gående, kravlende, snakkende, grinende (…og i virkeligheden på mange måde ikke så lille en baby mere), for at min mand og jeg stadig kan grine og kysse, for min søster – og min familie i øvrigt, for venner, for grin, for opbakning og de sødeste mennesker som har stået foran mit objektiv og været tilfreds med resultatet. Og for så meget mere.

Tak og glimmer på og op på kaminhylden.(Hella Joof)

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *