At dokumentere

  
Jeg er så heldig, at jeg havde alle mine fire bedsteforældre til jeg var 20. Nu i en alder af 33 har jeg stadig min farmor tilbage. Jeg mistede min farfar først. Min mormor sagde fint og stille farvel til livet sidste efterår og min morfar fulgte efter for ganske kort tid siden. Jeg har derfor også kendt mine bedsteforældre relativt godt. Som et barnebarn måske kan kende sine bedsteforældre. Der findes naturligvis nogle få billeder fra deres barndom og ungdom – men sammenlignet med i dag er det jo ganske få brudstykker, som mere sætter dem ind i en kontekst og en tid end det egentlig fortæller om deres liv.For et par år siden havde mine søskende og jeg derfor inviteret os selv på besøg. Et helt særligt besøg, hvor vi spurgte ind til deres barndom, skoletid og ungdomsliv, deres første kærlighed, forhold til deres forældre og til vores forældre, deres ønsker og drømme, hvilke forskelle de så på livet, som det har været for dem og som det er for os i dag. Vi kendte naturligvis svarene på nogle af vores spørgsmål, mens andet var nyt for os og gav endnu en dimension til de personer, som var og er vores bedsteforældre.

Det satte på en måde også mig selv ind i en mere detaljeret kontekst.

Da jeg for ganske kort tid siden mistede min morfar kom jeg – med det besøg i tankerne – til at tænke på den måde vi dokumenterer vores liv i dag. Vi fotograferer på livet løs, hvilket oftes måske resulterer i tusindevis af usorterede billeder på computeren, en censureret udgave af os selv på de sociale medier og måske med enkelte printede billeder eller et album af de der helt særlige øjeblikke. Sådan har det i hvert fald tidligere været for mig. Spørgsmålet er, om de næste generationer på den baggrund vil få et mere klart (og ærligt) billede af os end jeg har af mine bedsteforældre med de få billeder der findes fra deres tid?

Værdien af at få brugt mine billeder – sorteret, printe, dele dem og sætte dem i en sammenhæng, er for mig enorm og er helt sikkert også blevet mere åbenlys for mig efter jeg er blevet mor. Listen af ideer til, hvordan jeg vil bruge dem og derigennem dokumentere vores liv, vokser hele tiden og selvom tiden er knap forsøger jeg at prioritere det.

Og det er netop noget af det, som vil få en del plads her – tanker om at dokumentere, så andre end os selv forstår historien bag.

One thought on “At dokumentere

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *