At plante om

Det er 35 dage siden jeg skrev teksten til dette indlæg. 35 dage, som vi – foruden hverdagsliv, fødselsdag, bryllupsdag og sygdom i forskellige afskygninger – har brugt på at købe et hus, sætte en lejlighed til salg, opsige to job og få øjnene op for nye spændende muligheder. De 35 dage skulle gå før netop de ord var til andre end os selv. De hører dog til her.

Det føles stort. Og så alligevel ikke.

Om lidt krydser jeg Storebælt for hvad der lige nu føles som sidste gang. Det er det ikke – langt fra, men det føles sådan.

Alt for tidligt i morges trådte jeg ind i det hus, som jeg håber bliver vores. Langt fra alt vi kender som hjem, som vores børn altid har kendt som hjem. Og tæt på alligevel. Tæt på bedsteforældre, andre gode venner og tæt på ro og lys.

De sidste fire år har vi tænkt, planlagt, drømt og ladet være. Det føltes som om vi ville rykke alt op med roden. Voldsomt og ugennemtænkt.

Det gør det ikke længere. Der vil være konsekvenser. Selvfølgelig vil der det. Pludselig vil der være cirka lige så langt til ‘Center syd’, som vi i øjeblikket har til Rådhuspladsen. Lækker thai take-away bliver en udflugt, lige som café latté og det lune knasende italienske hvedebrød gør det. Vi skal sige på gensyn og farvel. Og særligt børnenes farvel har givet mig bekymringer. Det gør det stadig, men mindre end for en måned eller to siden.

Vi rykker ikke op med roden. Vi planter om.

One thought on “At plante om

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *