Finest

IMG_4979

En af dem, som skubbede mest på, for at få mig til at opdateret min hjemmeside og komme i gang med denne blog var min kære veninde Anne. Hun hjalp ovenikøbet med lige at få løst nogle tekniske detaljer (og gør det stadig), for det skulle i hvert fald ikke være det, der begrænsede mig.

Hun er, som mange af mine veninder, lidt af en superwomen. Hun læser til læge, har mand, er mor til to skønne børn, har en succesfuld blog, krittewitt, og en stor passion for strik. En passion som både jeg, Lauge og lillebror har nydt godt af med de skønneste strikkede hue, trøjer og senest det smukkeste babytæppe til lillebror. Selvfølgelig af hendes eget design.

For det kan hun nemlig – designe og lave strikkeopskrifter. Hun har tidligere gjort det under eget navn og nu er hun gået sammen med dygtige Mille om deres fælles strikkeprojekt; finest. Og det er virkelig finEST. De har netop lanceret en række lækre strikkeopskrifter til de mindste på deres nye hjemmeside fineststrik. Jeg har flere ønsker til både Lauge og lillebror allerede og kan KUN anbefale et kig derind og at følge med i deres proces på finest_strik på instagram.

finest 2

 Uh, og jeg var så heldig, at jeg fik lov til at hjælpe dem med deres fælles logo…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *