Flow

Følelsen af at være tilstede, at kunne give sig hen til sit arbejde, nyde det og opleve den der fantastiske koncentrerede og fokuserede tilstand.

Havde du spurgt mig for 4 år siden ville jeg naturligvis have nikket genkendende til ikke at være tilstede i en situation, men jeg havde helt ærlig ingen anelse om, at det kunne være en mangelvare i så stort et omfang. Det er klart noget af det, som er sværest for mig at undvære, mens jeg er på barsel – og har små børn i øvrigt. Det at kunne fordybe mig. I arbejde eller bare i en samtale. Det står langt højere på listen end den der tur i byen eller muligheden for at have rent tøj i mere end fem minutter ad gangen.

Nu har jeg endelig været tilbage. Det blev til seks timer væk fra min lille dreng. Han havde en fest. Jeg nød det. Jeg nåede til et punkt, hvor jeg begyndte at eksperimentere, lege og se det hele fra lidt andre perspektiver. Alle fik en glad og inspireret mor og kæreste hjem. En der var tilstede også der.

Lige så stille bliver jeg klar til en anden hverdag, selvom jeg elsker det privilegium en barsel er. Et privilegium som jeg heldigvis kan glæde mig lidt over endnu.

[Billedet er fra Trine og Sørens bryllup, hvor de seks timer blev brugt. Der er flere billeder her og her]

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *