Hverdag .

Vi er netop landet her igen efter en skøn ferie, hvor Danmark viste sig fra sit smukkeste. Landet midt i hverdagen. 

Jeg har nok længe ikke været det største fan af hverdagen. Jeg har elsket bidder af den, øjeblikke, men blev jeg spurgt, hvad jeg drømmer om har det sjældent med hverdagen at gøre. Den traditionelle slags i hvert fald – altså med mindre en drøm om en hverdag på afsidesliggende stillehavsø går i den kategori?

I virkeligheden er jeg fan af hverdagen. 

Jeg er virkelig bare ikke fan af at mangle tid, hvilket i lang tid har været en mere eller mindre konstant følelse. Det hænger helt sikkert sammen en vis portion urealistiske forventninger. Og selvom jeg nu, på den første hverdag efter ferien, har bestemt mig for, at den slags følelser er mentale og jeg fra NU AF vil ændre mit mindset og acceptere at nå, hvad jeg når eller måske ind i mellem vælge den lette løsning (skrev hun virkelig det?!) så der er bedre plads til at prioritere det der har virkelig værdi, er det sikkert lettere sagt end gjort. Men jeg vil. 

For jeg vil virkelig gerne elske den. Hverdagen.

[et kig i telefonens arkiv afslører ret mange af de der elskelige hverdagsøjeblikke . følg gerne med på Instagram for flere @mariastougaard]

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *