Jeg er glad.


Mens jeg var på barsel med min ældste dreng mødte jeg tilfældigt en tidligere medstuderende. Ung, dynamisk og på ingen måde træt af at fortælle om sin succes og formåen. Jeg husker ikke den konkrete ordlyd, men han slutter samtalen af med at konkludere, at som jeg stod der, var det ikke meget jeg udrettede i øjeblikket. Jeg aner ikke, hvad jeg svarede, men jeg kan huske at jeg fem minutter efter havde lyst til at vende mig om og råbe – UNDSKYLD, SÅ DU IKKE, AT JEG HAR SKABT ET MENNESKEBARN?! 

Da jeg puttede det lille menneskebarn i går aftes og på hans forespørgsel sad stille ved hans seng. Kiggede han kort på mig – med banditøjne og et stort smil bag ved sutten. Jeg forventede et kort øjeblik en timelang putteseance med et barn, som ikke syntes han skulle sove. Jeg fik i stedet; “jeg er glad”. Jeg var ved at løbe over af stolthed, glæde og kærlighed til min dreng. 

Jeg er ikke blevet mindre ambitiøs på min faglighed. Jeg har bare aldrig udrettet noget mere vigtigt i mit liv end at min lille dreng slutter dagen af med at konkludere “jeg er glad”.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *