M O R 

Jeg har det bedst bag kameraet. Jeg kan – som mange kvinder måske – se alle mine fejl og mangler på langt de fleste fotografier af mig. 

Efter jeg er blevet mor har jeg forsøgt, at lægge det lidt af mig, eller bide det i mig om man vil, for det betyder virkelig meget for mig, at have billeder af mig sammen med mine børn. For min skyld – og på sigt for deres skyld. Og helt ærlig ville det undre mig, hvis de, når vi eller de alene kigger tilbage, vil tænke på den dobbelthage, at de graviditetskilo sad ekstra god fast her anden gang eller at jeg tillod mig langsomme morgener med morgenhår og uden makeup før historielæsningen.

Jeg ved i hvert fald, at der ikke er det jeg ser, når jeg ser billeder af mig som barn sammen med min mor – uanset hvad min smukke mor selv ser. Bevars vi har da grinet af de kæmpe store firkantede 70’er briller og trompetbukserne – vi har grinet af tider og trends. Men jeg ser altid min mor. Husker fornemmelsen i kroppen af et knus og forståelse, duften af nybagte boller og hendes stolte øjne.

Derfor det egentlig ofte de billederne, som jeg først rynker lidt på næsen af, som jeg nok ender med at elske mest.


Jeg tror den bedste gave min mand giver mig, er at være god til at tage kameraet ud af hænderne på mig – også selvom det ofte sidder ret godt fast. 

…og altså morgenhårs billedet ville jo nok passe helt perfekt her, men altså – jeg tænker, vi gemmer det lidt. Et skridt af gangen, ikk…

Det er selvsagt ikke mig, som har taget billederne i indlægget. Min søster har taget det øverste og min mand de to nederste.

One thought on “M O R 

  1. Du har så meget ret! De skavanker man selv ser, er jo ikke det der stjæler hele billedet (for nu at blive i den terminologi😜). Det er super vigtigt med de der billede af både mor (eller far) og barn, og fedt at du husker at prioritere dem. Herhjemme er det i 95% af tilfældene barnet der er på billederne – ikke at der er noget galt med det motiv – men på sigt kunne det jo være rart også at have billeder af resten af familie…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *