Mere end et værktøj…

#1 Jeg fik mit første kamera i konfirmationsgave af min mormor og morfar. Det var ikke et særligt ønske og jeg vidste næsten at jeg ville få det, for det var en tradition for dem at give deres børnebørn et kamera. Det var helt klassiske kamera med film.

#2 Mit første spejlreflekskamera var stadig med film. Et Nikon. Vi købte det i Singapore efter at have druknet et lånt spejlreflekskamera i det nordlige Thailand. Vi havde hørt hjemmefra, at det var langt bedre at få fremkaldt vores billeder, når vi kom hjem end at gøre det i løbet af vores 6 måneders lange rejse. Så vi ventede. Vi fik ikke engang fremkaldt en film som test af et helt nyt kamera…! Det var først, da vi havde fyldt tasken med omkring 20-30 film med billeder fra Malaysia, Australien og New Zealand, at vi kom til at tænke på, at det måske havde været en god idé. Med et par uger tilbage turde jeg simpelthen ikke teste det før vi kom hjem. H E L D I G V I S var der billeder på filmene og heldigvis i ganske okay kvalitet.

#3 Mit første digital kamera var et point-and-shoot kamera fra Casio. Jeg købte det, da jeg startede på arkitektstudiet og på en eller anden måde var det med det kamera, at passionen for fotografiet stille og roligt voksede frem. Detaljer, linier, kompositioner – alt sammen som udgangspunkt inspiration til arkitektoniske tanker, men hurtigt kom det i lige så grad til at handle om billedernes æstetik.

#4 Min mormor og morfar gav mig også mit første digitale spejlreflekskamera. Indirekte i hvert fald, da jeg valgte at bruge noget af en meget pæn pengegave netop på det. Passionen var vokset – både for fotografiet og for at rejse, så det var oplagt før en rejse til USA. Et Canon EOS 400d. Og helt ærlig, det er ikke et fantastisk kamera – det er blandt ikke særlig lysstærkt, men det var så fint, til at lære en helt masse om fotografi, om komposition og manual fotografering. Det var med i USA, Malaysia, Vietnam – på sommerkursus i fotografi på Borups Højskole og jeg brugte det til de første bryllupper jeg var så heldig at fotografere. Og jeg fandt ud af, at jeg efterhånden var en blevet nørd, som blev begrænset af er lyssvagt kamera. Heldigvis kunne jeg give det videre til min far, som med det kamera i hånden også er blevet en passioneret fotograf – og nu også så dygtig, at det endnu engang måtte vige for noget bedre.

#5 Så var det jo jeg fik den der iPhone, som jeg i forhold til fotografi har et had/kærlighedsforhold til. Man kan jo tage vidunderlige billeder med en iPhone og jeg er ofte i pladsmangel på telefonen netop på grund af billeder. Jeg bliver bare ofte så let distraheret af alle de andre funktioner, samtidig med at det for mig i dag også handler om, at når jeg ikke synes min søn skal spille eller se film på telefonen i tide og utide, har jeg det faktisk også bedst med ikke at have den for meget i hånden selv, når jeg er sammen med ham.

#6 Mit nuværende kamera er et Canon 5d mark II. Der blev spinket og sparret for at jeg kunne købe det. Jeg fik det lige før jeg blev mor for første gang og min ældste søn er helt sikkert nok på størstedelen af de titusindevis af billeder jeg har taget med det kamera. Det er et værktøj og kan erstattes, hvis der skulle ske noget. Alligevel ville det nok være ret højt på listen over materielle ting, jeg ville redde ud af en brændende bygning. Mest måske fordi jeg føler mig lettere handicappet uden mit kamera, fordi jeg med netop MIT kamera føler mig mest fri når jeg fotografere, jeg kender det og jeg skal derfor primært koncentrerer mig om motivet, situationen, øjeblikket for at få det billede jeg ser for mig.

#7 …eller der er ikke noget #7. Endnu! For jeg har forelsket mig lidt i tanken om et kompaktkamera med samme frihed, som et spejlrefleks, men ja – lidt mere kompakt. Noget som altid kan være i tasken – en mulighed for både at have min passion og mine to drenge med ud af døren.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *