På en fredag

På en fredag blev vi ejere af et fint lille hus med en have, som netop da vi ankom lå badet i det skønneste sollys.

Husejere. Det føles stort, vildt og voksent.

Det er en mærkelig fornemmelse at tage ejerskab over et sted og hvor forskelligt man egentlig gør det. Jeg var stille de første timer, overvældet og på samme tid ivrig efter at komme igang med at gøre stedet vores. Jeg kunne næsten fysisk mærke, hvordan jeg lige så stille gik mere og mere afslappet i rummene. Min mand agerede måske lidt på samme måde. Vores ældste dreng indtog huset med det samme – valgte værelse, inspicerede jordbærmarken og fandt en junglesti i vores have (ingen af os vidste, at huset blev solgt inkl. en mindre bestand af farlige løver og sultne krokodiller).

Selvom det lige nu kan føles som om der er lidt langt tid til, at der er lagt nye gulve og flyttelæsset er båret ind, glæder mig helt ned i maven til at begynde hverdagen lige der. Jeg tror ikke, jeg er den eneste, for da vi søndag pakkede bilen og kaldte på børnene med beskeden om, at vi skulle hjem, kiggede vores ældste på mig og sagde; “men vi er jo hjemme?!”.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *