The perosn who doesn’t make mistakes is unlikely to make anything .

Jeg ville så uendelig gerne kunne fylde en blog med fortællinger fra et liv med styr på tingene. Retning, afklaring og ro.

Men altså – det ville bare ikke rigtig være mit. Ikke lige nu. Den ene dag føles det som om det bliver ca. aldrig, at det kommer ske. Andre dage er der noget vidunderligt befriende over at være på vej mod noget, dage hvor tankerne kræser om en accept af, at det måske altid vil eller ligefrem skal være sådan.

Jeg har altid set med beundring (de gode dage) og misundelse (de knap så gode dage) på autentiske mennesker, som tør mene og gøre, som tør fejle og dermed også tør lykkes.

Jeg begynder langsomt, at få fornemmelsen af, hvordan det er at træde ud fra hjørnet. Derud, hvor andre kan høre hvad man siger, mener og drømmer. Hvor man giver sig selv så meget kredit, at man ikke bare står op for andre, men også for sig selv.

Ind imellem gør det ondt på en måde, så det er svært at trække vejret. Lidt som en chok tilstand – gjorde jeg virkelig det? Sagde jeg virkelig det? Men når luften igen kommer hele vejen ned i lungerne tager den et grin med op igen. JEG SAGDE DET! JEG GJORDE DET!

Jeg håber lidt, at det bliver bedre med tiden – at det bliver mindre svært at være autentisk og ærlig overfor sig selv. At det bliver lettere at acceptere, at derude midt på gulvet kan man fejle. Man bliver nød til at fejle. Derefter lærer man noget af den fejl og vigtigst af alt; man dør ikke af det, man er stadig elsket og måske en dag kan man grine af det.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *